Og vi er startet med et krus!

På de danske tandklinikker er vi storforbrugere af engangsartikler. Både i form af papir, blød og hård plast og diverse blandingsprodukter.

Vores skarpe hygiejnekrav dikterer for en stor del vores forbrug for din sikkerhed og som minimum for at opfylde De Infektionshygiejniske Retningslinjer, som vi skal stå til regnskab for i forhold til myndighederne.

Et godt eksempel var under Corona-pandemien, hvor kravene om at pakke os alle ind i plastik fra top til tå fuldstændigt overgik alle økonomiske og bæredygtige principper. Men vi var trods alt lykkelige, når bare vi kunne få lov til at hjælpe og holde vores klinik åben.

Det regnskab er ikke gjort op endnu, og skal det måske heller ikke, hverken i det lille eller det store perspektiv, når vi taler om menneskeliv og samfundsøkonomi.

Bæredygtighed og engangskrus

Alle skal have råd til bæredygtighed; næsten som et omformuleret Netto-slogan ”alle skal have råd til økologi”. Og det er da sympatisk, at økologiske varer ofte er billigere eller på tilbud i Netto.

Vores muligheder for indkøb af bæredygtige engangsmaterialer som servietter, plastikkrus og sug, for ikke at tale om handsker er begrænsede, men dog i rivende udvikling. De er dog stadig ca. 50% dyrere end vores sædvanlige produkter.

Så når vi vil tænke bæredygtighed på tandklinikken, kan vi anvende flere strategier eller må tænke ud af boksen. Kan varen erstattes eller undværes?

Vi har fx sløjfet vores serviet til hovedgærdet på en af vores stole. Og da stolen vaskes af med sæbevand, før du sætter dig i den, er der ikke noget hygiejnemæssigt til hinder herfor.

Glas kontra engangskrus

Da jeg startede som tandlæge, havde vi små drikkeglas til mundskyl til hver patient, og disse glas blev bagefter vasket op i hånden af klinikassistenten. Det går hygiejnemæssigt slet ikke i dag, hvor det er er Styrelsen for patientsikkerheds regler, der stiller krav til os.

Der er dog glas, der kan tåle at komme i vores opvaskemaskine, der koger bakterier af, og som bagefter kan steriliseres i vores autoklaver.

Men det kræver ekstra maskinkørsler, og vores opvaskemaskine bruger 10 gange så meget vand som de opvaskemaskiner, vi har derhjemme. Og bruger desuden 10% mere elektricitet (som der også er ekstra afgift på nu). Plus der går ekstra arbejdstid til disse procedurer.

Der er plastik og plastik

Vi kunne bruge plastik, der er nedbrydeligt og mere CO2-neutralt (jeg vil spare dig for de kemiske detaljer), men det kræver en speciel indsamling til speciel forbrænding. Vi har alle prøvet at stå og sortere vores affald af pædagogiske årsager, for derefter at se det hele ryge i den samme brændselsproces – det duer ikke!

Sådan sorterer du selv dit plast

Hvis du selv vil gøre noget for at genbruge, så kan du brække hovedet af din tandbørste, som du smider i restaffald. Selve håndtaget skal du komme i plastaffald.

Det samme gør sig gældende for din opvaskebørste, som er lavet af endnu mere hård plast. Problemet er børstehårene, som er af nylon og derfor ikke kan genanvendes. Det kan dog være svært at brække en hård opvaskebørste, og hvis det er umuligt, skal hele børsten smides i restaffald.

Det handler om at være standhaftig i sine principper, og det rigtige valg er ikke altid det lette valg. Jeg har været i kontakt med Mariagerfjord kommunes affaldssortering, og de oplyser, at de er i gang med at skrive en mere udførlig anvisning på plastsorteringen. Så der er helt klart behov for innovation på børsteområdet.

Papkruset vinder over alle betragtninger

Det papkrus, du ser øverst på billedet er lavet af vedvarende råmaterialer og ikke fx olie.

Det bliver produceret af PolyEthylen (PE), der er fremstillet af sukkerrør. Og dermed det mest CO2-billige alternativ, vi kan bruge nu.

Her får du nogle tekniske fakta på PolyEthylen (PE):

  • Sukkerrørsproduktion optager aktuelt op til 4,6 mio. hektar landbrugsjord, hvilket er ca. 1,5% af Brasiliens totale landbrugsareal.
  • Der dyrkes årligt 200.000 ton grøn PE i Brasilien.
  • Grøn PE sparer 80% CO2 sammenlignet med almindelig plast.
  • Grøn PE kan både nedbrydes og genanvendes.
  • 1 ton grøn PE optager 3,09 kilo CO2 for hvert kilo som produceres, hvilket giver et CO2-aftryk tæt på 0.
  • Sukkerrør kan hjælpe til at genoprette jorden rundt om plantagerne.

Kilde: Nordenta.dk: Censo IBGE 2006 & UNICA

Kruset koster 50 øre frem for 25 øre for plastikkruset, så vi vælger selvfølgelig papkruset.

Vil du som patient betale mere for, at vi har en grøn profil?

Et økonomisk perspektiv er som sagt de øgede udgifter til materialer. Men som ejer står jeg i et dilemma. Vi har et politisk ønske om omstilling til bæredygtighed, men de samme politikere har fastfrosset vores grundpriser, som ej heller stiger tilsvarende inflationen.

Det vil sige, at vi skal have grøn omstilling betalt af effektivisering og mindre rentabilitet. Og igen er det vores frie priser som bedøvelse og store plastfyldninger, vi har mulighed for at hæve priserne på.

Vi må fx ikke tage et tillæg for ekstra omkostninger til grøn omstilling. Og jeg forventer da en ekstra CO2 skat på baggrund af vores store forbrug.

Jeg håber, du er blevet lidt klogere på affald, plastik, bæredygtighed, hygiejne og balancegang, når de politiske og økonomiske valg skal træffes. Ingen kan gøre alt, men vi kan alle gøre noget til gavn for vores fælles fremtid.